Korliv

Værd at vide i Helsingør Kammerkor  (HKK)

Herunder følger en række praktiske oplysninger, som er vigtige for dit velbefindende som korsanger i HKK og for at koret kan fungere som et samlet hele.

Det forventes, at man prioriterer prøvedeltagelsen højt, og der må påregnes forberedelsestid for at sikre et optimalt prøveforløb for alle.

Noder

Alle noder sendes via mail og gemmes i en dropbox, som alle medlemmer har adgang til.

I nogle tilfælde f.eks. ved større korværker, køber kormedlemmerne noder. Information herom deles i god tid, og der indkøbes samlet til alle sangere.

Korprøver (normalt)

Prøvetidspunkt: Torsdag kl. 19.00 – 21.15

Sted: Musikskolen, Lundegade 13, 3000 Helsingør.

Afbud

Husk at melde afbud, hvis du er forhindret i at deltage i en korprøve.

Afbud gives til Anna på sms eller mail.

Er man fraværende, forventes det, at man øver det materiale hjemme, som blev gennemgået til den prøve, hvor man var fraværende.

Afbud ved koncert

Såfremt man ikke kan deltage ved en koncert, deltager man heller ikke på den sidste prøvegang inden koncerten (generalprøven)

Koncertforberedelse

I forbindelse med koncerter kan der forekomme ekstraprøver på andre tidspunkter og steder (tid og sted vil fremgå af prøveplan).

Øve-weekend

Koret afholder gerne en øve-weekend årligt, som dels bruges til effektiv træning af et koncertprogram, dels har et socialt sigte. Bestyrelsen fastlægger dato i samarbejde med koret.

Koncerter

HKK afholder typisk 3 – 6 koncerter om året.

Påklædning afstemmes inden koncerten og bedes fulgt. Normalt bruger vi farverne: lyseblå, mørkeblå og okkergul (ensfarvet).

Ved koncerter skal løse noder være i en sort mappe.